☰
  • Log på
  • Udskriv
  • Sitemap
image
  • Forside
  • Hvad støtter LAG MANK?
    • Fødevareerhverv
    • Naturturisme
    • Nye boformer og friluftsliv
    • Maritim erhvervsudvikling - Kerteminde kommune
  • Projekter
    • MARITIM UDVIKLING - KERTEMINDE
    • FØDEVARER
    • NATURTURISME
    • FRILUFTSLIV
  • Ansøg
    • Lovgrundlaget
    • Udviklingsstrategi
    • Ansøgningsmateriale
  • Om LAG MANK
    • Bestyrelsen
    • Sekretariatet
    • Nyhedsbreve
Projekter
  • MARITIM UDVIKLING - KERTEMINDE
  • FØDEVARER
  • NATURTURISME
  • FRILUFTSLIV

NATURTURISME

LAG MANK støtter:
Aktivitet 1:
Udvikling af kommercielle produkter/salgbare aktiviteter, herunder produkter, hvor overnatning og aktiviteter         tilbydes som pakker - med særligt fokus på aktiviteter uden for højsæson.
Aktivitet 2:
Erhvervsrettede samarbejdsaktiviteter (netværk, klynger mv)

Se den fulde liste over støttede naturturismeprojekter her

Udvikling af maritim naturturisme på Nordfyn
Tilskud: kr. 226.000
www.strandlykken.dk

Made in Denmark, Kitesurfing er en lille virksomhed, der i dag producerer wakeboards af meget høj kvalitet. Virksomheden ligger naturskønt og har en nærmest perfekt placering i forhold til at udvide virksomhedens aktiviteter.

Virksomheden vil tilbyde pakkeløsninger inden for kajaksejlads, udlejning af grej og andre turkoncepter. Virksomheden har i forvejen etableret bed&breakfast, og ser de nye aktiviteter som en attraktiv mulighed for at tilbyde aktiviteter kombineret med overnatning.  
Løgismose Camping - bedre badeoplevelser for hele familien
Tilskud kr. 176.000.
www.logismosestrand.dk

Mange syd og vestfynske badestrande er i sommerperioden plaget af store mængder brunalger, som bestemt ikke er godt for strandoplevelsen. Derfor arbejder Løgismose Camping sammen med RS Coastcare på en løsning, hvor man ved udlægning af luftslanger med små huller på bunden skaber et gardin af bobler, som skubber fedtemøget væk fra badeområderne. LAG MANKs bestyrelse ser et stort behov for en løsning, hvis de fynske badestrande skal vedblive med at være attraktive for turister og beboere. Derfor lagde bestyrelsen i dets bedømmelse af ansøgningen stor vægt på, at Løgismose Camping deler ud af erfaringerne med tangspærren, så andre kan gøre brug af metoden i fremtiden.
Fiskeriet i Kerteminde
Tilskud: 155.000
www.visitkerteminde.dk
 
VisitKerteminde oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på organiserede pakkeløsninger for lyst- og sportsfiskere fra såvel Danmark som resten af Europa.
Med hele 9 officielle fiskepladser på destinationen, mulighed for fiskeri året rundt, stor variation i mængden af fiskearter, samt en rig historie inden for fiskeri i området, vil VisitKerteminde gerne udvikle flere og bedre pakkeløsninger, etablere Fiskens Dag, samt reklamere for disse, for gæster med interesse for sports- og lystfiskeri.

Havkajakudlejning til naturturister i samarbejde med lokale campingpladser
Tilskud kr. 56.000 kr.
www.strib-kajak.dk

Strib Kajakudlejning har i det senere år udlejet kajakker i Strib og på Vejlby Fed Camping Udlejningen er gået så godt, at indehaver Lasse Frausig nu tør drive det videre og etablere samarbejder med yderligere 2 campingpladser på Vestfyn og Middelfart Marina. Konceptet går i sin enkelthed ud på, at Strib Kajakudlejning leverer og servicerer kajakker og udstyr til campingpladserne og marinaen, der alle udlejes online via Lillebæltwaters.dk. Med samme kajakudlejningsvirksomhed til stede på flere campingpladser langs den vestfynske kyst, får turisterne nu mulighed for at ro fra campingplads til campingplads – måske med en overnatning eller to i de kystnære sheltere undervejs.
Kend og forstå din egen natur
Tilskud: kr. 235.000
www.danmarksfuglezoo.dk
 

Danmarks Fugle Zoo ved Nårup er beliggende tæt ved de store Krengerup skove, og rummer i dag 60.000 kvadratmeter zoo med 800 fugle fra hele verden fordelt på 150 arter. Mange turister kommer og får sig en god oplevelse blandt papegøjer og emuer, men den zoologiske have har samtidig måtte sande, at folks viden om vores lokale nordiske fugle er ganske lille. Derfor etablerer Danmarks Fuglezoo nu Det nordiske hus og tilhørende stor voliere med nordiske fugle. Samtidig etableres et samarbejde Assens Kommunes naturvejleder, så formidlingen omkring Det nordiske hus kombineres med vandreture i Krengerupskovene, hvor skoleklasser og gæster vil få mulighed for at spotte fugle, reder og levesteder i deres naturlige omgivelser.
Ditlevsdal Bisonfarm - forkæl dig selv i naturen
Tilskud: kr. 472.000
www.ditlevsdal.dk

Stald Sepi
Tilskud: 611.000
www.staldsepi.dk
 
Ditlevsdal I fællesskab tilbyder Stald Sepi og Ditlevsdal fra 2018 all inklusive pakker for hesteentusiaster på såvel elite- som hobbyniveau. Stald Sepi trækker træningsaktiviteterne hjem til Nordfyn i nyetablerede træningsfaciliteter, og der etableres en riderute til Ditlevsdal Bisonfarm og det nærliggende rideområde ved Langesø. På Ditlevsdal etableres 4 hytter med hver 8 sengepladser, udekøkken i eksisterende bålhytte samt 2 vildmarksbade. Med Stald Sepsi rideinstruktion på internationalt niveau og Ditlevsdals BisonFarm tilbud af unikke natur-, mad- og overnatningsoplevelser tilbydes nu pakker til det komplette trænings- og rideophold.
Det er en begejstret bestyrelse, der honorerer, at to nabovirksomheder ”slår pjalterne sammen” om nye spændende aktiviteter, som i høj grad vil tilføre begge helt nye indtjeningsmuligheder. Vi ser store muligheder for synergiskabende effekter i sådanne samarbejdsprojekter, fortæller formand Carsten Petersen. Begge virksomheder har hver deres kompetencer og afprøvede koncepter at byde ind med, og med samarbejdet bliver der nu etableret turismepakker, som ikke ses andre steder i landet.
stald Sepi
   
LAG MANK | Sekretariatet | Davinde Bygade 50 | 5220 Odense SØ | E-mail: koordinator@lag-mank.dk | Tlf.:40283793 | CVR nr. 36104503 |