Fjerkræ og fællesmiddage
Fridalund udvider med nye aktiviteter, der kombinerer lokal økologisk fødevareproduktion, fællesspisning og madformidling. Projektet skal styrke kapaciteten i gårdens fjerkræslagteri og give plads til flere økologiske juleænder, som kunderne efterspørger. Samtidig skal et mobilt køkken bruges til at forarbejde råvarer og skabe fællesskaber omkring mad – både hjemme og i lokalområdet. Der lægges vægt på dyrevelfærd, korte transportveje og brug af sæsonens råvarer, også dem der ellers ville gå til spilde. Målet er at give flere smag for ansvarligt landbrug og skabe sociale måltider, hvor folk mødes over god mad i naturlige omgivelser.
