Vikingehavnen ved Vikingemuseet Ladby

Projekt: Vikingehavnen ved Vikingemuseet Ladby

Tilskud: 750.000 kr.

Link: Vikingemuseet Ladby

Vikingemuseet Ladby etablerer en vikingehavn for at bringe besøgende tæt på vikingernes maritime kultur. Projektet inkluderer to anløbsbroer, adgang til et lavvandet vandområde til naturudforskning og tre formidlingsplatforme på land. Formålet er at skabe en base for interaktiv formidling, herunder formidling af de frivilliges vedligeholdelse af vikingeskibet Ladbydragen samt promovere vikingetidens maritime liv.
Projektet forventes at styrke Vikingemuseet Ladby som en betydelig turismeaktør, og skal således ses som et led i den overordnede strategi, som sigter mod at øge besøgstallet fra 32-35.000 til omkring 60.000 årlige gæster.