Landjord – nye natur- og fritidsmuligheder i det åbne land i samarbejde med lokale lodsejere.
Projekt: Landjord – nye natur- og fritidsmuligheder i det åbne land i samarbejde med lokale lodsejere.
Tilskud: 120.000 kr.
Link: Landjord
Projektet Landjord arbejder med udvikling af et nyt koncept for naturlejrpladser i samarbejde med lokale lodsejere. Der etableres fem enkle, bæredygtige overnatningspladser, som via et medlemssystem giver friluftsinteresserede adgang til autentiske naturoplevelser i det åbne land.
Projektet tager afsæt i den igangværende omlægning af store landbrugsarealer, hvor der opstår behov for nye anvendelser, der både tager hensyn til natur, ejere og mennesker. Her tilbyder Landjord en model, hvor natur, fritid og erhverv udvikles side om side.
LAG MANK fremhæver projektet som et eksempel på, hvordan landskabsforandringer kan omsættes til nye oplevelser og lokal værdiskabelse – uden at gå på kompromis med naturhensyn.
