Essens of Spirit – alkoholfri drikke med dybde

Projekt: Essens of Spirits

Tilskud: 145.000 kr.

I et tidligere kantinekøkken i Langeskov arbejder Bo Rino Christensen med udvikling af alkoholfrie alternativer til spiritus – målrettet et voksent publikum, der efterspørger smag, kompleksitet og kvalitet.

Virksomheden arbejder med avancerede udtræk og forædlingsprocesser for at skabe alkoholfri varianter af blandt andet gin, rom og whisky. Produkterne henvender sig både til private forbrugere og til café- og barbranchen, hvor efterspørgslen på alkoholfri alternativer er stigende.

 

Med støtte fra LAG MANK investeres der i produktionsfaciliteter, som skal sikre mere ensartet kvalitet, større kapacitet og mulighed for at skalere forretningen. Ambitionen er både at styrke positionen på det danske marked og på sigt arbejde målrettet mod eksport.