XALI – innovativt udstyr til sportsheste
Projekt: XALI – PEMF og massage behandlingsudstyr til sportsheste
Tilskud: 200.000 kr.
Link: Broholm.biz
I Bogense arbejder iværksætteren Trine Schonnings med at udvikle avanceret udstyr, der kombinerer magnetterapi og massage til sportsheste. Med projektet XALI er ambitionen at tilbyde behandling i topklasse, der kan forbedre hestenes trivsel og præstation – samtidig med at udstyret er brugervenligt og til at betale for ryttere og stalde.
Produktionen placeres lokalt i Bogense, hvor der etableres montageværksted og arbejdspladser inden for markedsføring og eksport. Det betyder, at et nicheprodukt med internationalt potentiale også bidrager til udvikling og jobskabelse på Nordfyn.
Projektet skal styrke hestevelfærden både i Danmark og i udlandet og samtidig vise, hvordan ny teknologi kan vokse frem i en mindre by.
