Generalforsamling i LAG MANK – kom med til en inspirerende aften i Cuben ved Skalbjerg Høje

LAG MANK inviterer til årets generalforsamling – denne gang i spændende omgivelser i Cuben ved Skalbjerg Høje.

🗓️ Dato: 30. april 2025
🕕 Tid: Kl. 19.00
📍 Sted: Cuben, Skalbjerghøje 1, Skalbjerg

I forbindelse med generalforsamlingen får deltagerne en rundvisning i Cuben, og Christian og Marie Tast vil fortælle om det nytænkende udstykningsinitiativ, der er under udvikling i området. Projektet er støttet af LAG-midler og kombinerer lokalt engagement, grønne visioner og nye måder at bo og leve sammen på i landdistrikterne.

Aftenen byder på både indsigt og inspiration – og mulighed for at møde andre engagerede aktører i området. Derudover giver generalforsamlingen indblik i LAG MANK’s arbejde og visioner for lokal udvikling i de kommende år.

Alle over 15 år, der er bosiddende i Middelfart, Assens, Nordfyns eller Kerteminde Kommuner, kan gratis blive medlem af LAG MANK, og er du over 18 år, har du mulighed for at stille op til bestyrelsen.

Medlemmer af LAG MANK kan senest otte dage før generalforsamlingen fremsætte forslag, som skal behandles på generalforsamlingen.

📩 Tilmelding, forslag til behandling og rekvirering af materiale sker ved henvendelse til:
koordinator@lag-mank.dk

Læs mere om LAG MANK og vores arbejde her på hjemmesiden

Vi glæder os til at se dig!

Dagsorden generalforsamling 2025